"Forældre vil gerne støtte deres børn med skolearbejdet og med lektierne på den bedste måde, og set i lyset af, at børn er meget forskellige, familier er skruet forskelligt sammen og at skoler og lærere stiller forskellige krav, er det svært at gennemskue, hvad den bedste måde nu er.

Lad os fra starten slå fast; at der ikke findes en universel måde at støtte børn i deres lektiearbejde, ligesom der ikke findes én universel undervisningsform i skolen eller en universel måde at lære på. Men der findes faktorer, der har indflydelse på, hvor meget børnene lærer i skolen og af lektiearbejdet, og de faktorer er selvfølgelig yderst vigtige at kende, når man som forælder vil støtte sit barn.

 

Forskning om elevers udbytte af lektiearbejde

”Hvis ikke lektien er tilpasset den enkelte elev (hvis den er alt for svær eller uoverskuelig for barnet), eller hvis barnet ikke får en passende støtte i hjemmet, kan lektier have en negativ effekt på barnets lyst til at gå i skole og på barnets faglige udvikling. Omvendt viser de internationale undersøgelser, at lektier kan fremme læring hos dit barn, hvis den giver mening for barnet og er stillet på en måde, så barnet kan klare den på egen hånd. Endvidere har det en positiv indvirkning på lektiernes faglige udbytte, hvis eleven og læreren har en god og tryg relation, og læreren giver en skriftlig eller mundtlig anerkendende og konstruktiv feedback på lektien. ” (Lektier og forældrestøtte, Unge Pædagoger 2010)

 

Udenlandsk forskning viser at ældre elever, der lektietræner i det stof de skal ”prøves” i (og alle andre læringsfaktorer der kan have indflydelse på barnets læring frasorteres) gennemsnitligt klarer sig lidt bedre end dem der ikke lektietræner i stoffet.

Indskolingselever (0. – 3. klasse) klarer sig ikke bedre i de faglige standardiserede tests.

Mellemtrinselever (4. -6. klasse) opnår 1/6 bedre resultater i de standardiserede tests

Udskolingselever (7. – 9. klasse) opnår 1/3 bedre resultater i de standardiserede tests.

Danske undersøgelser viser at daglig læsetræning øger eller vedligeholder elevens læsehastighed og læseforståelse.

Samtidigt viser disse udenlandske undersøgelser at der ingen sammenhæng mellem den tid (det antal minutter), eleven bruger på lektier, og elevens faglige resultater. (Dit barn bliver med andre ord ikke dobbelt så klog af at læse dobbelt så mange lektier).

Ligeledes er der heller ingen sammenhæng med mellem frekvensen af lektier i et bestemt fag og elevens faglige resultater. (Børn lærer altså ikke mere i bestemt fag, hvis de får oftere lektier for i faget). 

Grundlæggende viser disse undersøgelser således at det ikke er kvantiteten af barnets lektiearbejde, der er afgørende for om barnet får et udbytte af lektiearbejdet. Det er kvalitetenaf lektien og lektiearbejdet.

 Faktorer der med sikkerhed har indflydelse på dit barns læring og lektielæsning

Dansk forskning viser at nedenstående faktorer har afgørende indflydelse på elevens trivsel i skolen samt udbytte af undervisningen og lektiearbejdet.

1) Lærerens kendskab og relation til eleven.

2) Lærerens evne til at skabe meningsfyldt undervisning og meningsfyldte lektier for alle eleverne (Undervisnings og lektiedifferentiering samt klare mål for læringsarbejdet).

3) Lærerens evne til at skabe et trygt læringsmiljø. (Evnen til klasseledelse).

4) Lærerens evne til at skabe klar og struktureret undervisning.

5) Læreren konsekvente brug af feedback på elevens lektiearbejde.

6) Et frugtbart skole - hjemsamarbejde

 

Elevens lektielæringskompetence

”Lektier kan også være med til at udvikle generelle studievaner hos barnet. Studievaner, der kan vise sig nyttige, når barnet forlader folkeskolen. Udover at barnet trænes i at føre kalender over den tid, der er til rådighed til forskellige opgaver og projekter, er det også hensigten, at lektiearbejdet lærer barnet at tage ansvar for, at et arbejde bliver færdiggjort til et aftalt tidspunkt. Det er vigtigt at pointere, at nogle børn lærer tage dette ansvar helt af sig selv, og andre børn har meget svært ved det. Børn, der har svært ved at opskrive arbejdsopgaver i lektiebogen, planlægge arbejdsforløb, føre en kalender, etc., bør hjælpes til at kunne det…. ” (Lektier og forældrestøtte, Unge Pædagoger 2010)

Den vigtigste studievane for et barn er at han/hun vænner sig til at inddrage bevidstgørelse om egen læring og koncentration i skolearbejdet. En bevidstgørelse der omhandler følgende fire områder.

1) Barnet skal lære, hvornår han/hun koncentrerer sig bedst om en bestemt arbejdsopgave.

2) Barnet skal kende sit optimale arbejdstempo inden for de forskellige fagområder.

3) Barnet skal lære at mobiliserer den energi, der skal til for at klare en given lektieopgave.

4) Barnet skal lære selv at skabe mening med stoffet, når der arbejdes med lektierne.

De fire områder beskrives nærmere i bogen: ”Lektier og forældrestøtte”.

 

Hvilket miljø muliggør barnets lektielæsning?

Det er forskelligt hvilke eksterne faktorer, der indvirker på børns koncentration.

Du kan overveje om følgende faktorer har indflydelse på dit barns koncentration:

Støj og småsnak i huset, varmen og lys i rummet, møblers udformning, bevægelse mellem opgaverne, telefoni/sms/åben chat på PC, tv i baggrunden, musik på anlægget, barnets følelse af mæthed, let tilgængelige arbejdsredskaber og materialer mm.

De forskellige faktorer beskrives nærmere i bogen: ”Lektier og forældrestøtte”.

 

Lektiehjælp- støtte igennem dialog – indirekte støtte

”Når du støtter indirekte betyder det, at du ikke skal lære metoder fra dig (fx metoden omkring division i matematik, eller grammatikregler i dansk). Undersøgelser viser, at direkte instruktion fra forældrene kan forvirre barnet yderligere, og ofte skaber negativitet omkring skolen og skolearbejdet forældre og barn i mellem. Sådanne spændinger kan bevirke, at barnet bliver ked af at gå i skole. Samtidig viser undersøgelserne, at barnet kan miste sin generelle motivation for skolen, hvis barnet er i konflikt med forældrene omkring lektierne. ” (Lektier og forældrestøtte, Unge Pædagoger 2010)

I stedet handler det om at få skabt en kvalitativ dialog om de temaer og emner barnet arbejder med i skolen (også kaldet indirekte støtte).

1)       ”Tal med dit barn om de skriftlige opgaver. Anerkend dit barns udgangspunkt (niveau), og hjælp barnet videre med nogle af dets egne ideer. Hjælp barnet med at se opgaven eller stoffet fra nye vinkler, således at barnet får nye ideer at arbejde videre med. Når opgaven er færdigskrevet, kan du spørge dit barn om, hvad barnet har LAVET (en mundtlig gengivelse af det, hun har lavet) og hvad barnet har LÆRT (refleksion over det, dit barn føler at have lært).

2)       Lad dit barn forklare dig, hvad læseopgaven går ud på. (Kig evt. i årsplanen eller ugeplanen). Lad dit barn læse højt for dig, og diskuter efterfølgende det læste. Lad evt. dit barn stillelæse resten af lektien for til sidst at give dig et kort resumé.

3)       Hvis lektieformen byder på repetitionstræning af ord (diktater), remser, gangetabeller eller lignende, er det være rart med en tålmodig forælder. Det gælder om, at I sammen finder frem til nogle træningsmetoder, der passer til dit barn. Træn evt. remser og staveord andre steder end derhjemme, fx når I kører bil.” (Lektier og forældrestøtte, Unge Pædagoger 2010)

 

I bogen Lektier og forældrestøtte findes der en række ideer og forslag til, hvordan forældre kan skabe den nødvendige dialog med barnet. Ideerne tager udgangspunkt i skolens forskellige fag og lektieformer, herunder skriftlige lektier og læselektier.

Er lektier for svær

Magter dit barn ikke lektieopgaven (hvis den simpelthen er for svær og/eller for uigennemskuelig for barnet) bør du opfordre dit barn til at slutte lektiearbejdet. Kontakt evt. læreren for at høre hvad du kan gøre. Pres ikke barnet således at det skaber en negativ stemning omkring lektien og dermed skolen.

Skænderier og konflikter omkring lektier er desværre hverdag for mange familier. Det skal undgås, da det har negativ indflydelse på barnets trivsel, indstilling til skolen, og som konsekvens deraf: Barnets udbytte af undervisningen.